SAMTALER OM EKSISTENS

Peter Justesen
Eksistentiel Praktiker
Siden jeg var dreng, og jeg mener vel omkring 5-6 år, har jeg været undrende – et specielt minde har brændt sig fast i mit sind, jeg kan huske, at jeg spurgte min far: ”Hvorfor er der noget? Hvorfor er der ikke bare ingenting?” Det kunne min far selvfølgelig ikke svare på, og jeg tænker stadig på hvordan han må have set mig lige der? Underlige dreng? Om ikke andet, så var det en lille drengs første udtalte møde med meningsløsheden. I dag har spørgsmålet forvandlet sig til: ”Hvordan skaber jeg mening i mit liv?” Jeg leder stadig efter svaret – og holder mig ligeledes langt væk fra dem, der siger, at de har fundet det. Det spørgsmål og den søgen, siger meget om mig. I dag er det blevet til en brændende interesse for specielt to aktiviteter, eksistentiel fænomenologi og meditation.
I dag er mange optaget af gøren og tænken, og udelader til deres ulykke væren. I mit rum ønsker jeg at hjælpe dig, med at være, med dig selv. Jeg har ingen svar og forsøger ikke at behandle dig eller tage ansvaret fra dig, Jeg tror på, og det er min erfaring, at du selv ved – du skal bare, om jeg så må sige, mærke efter. Måske har du glemt eller aldrig lært, hvordan du gør det?
MIN TILGANG
Eksistentiel Fænomenologi
Eksistentiel fænomenologi kræver, at vi kan undre os. Vi indtager sammen en uvidende og fordomsfri indstilling til det, vi taler om, og ikke mindst, hvordan vi taler om det – hvordan vi er sammen. Ved at indtage denne undrende indstilling, må vi med beskrivelser af de fænomener der står frem, forsøge at komme tættere på.
Hvad er det, du gør, når du gør sådan? Hvad betyder det? Hvordan føles det? Stoler du på mig? Kan du mærke, at det er trygt her, når vi er sammen?
Vi prøver ikke som sådan at forstå, men nærmere at åbne op for den visdom som kroppen allerede besidder om os – og på den måde kommer der ny forståelse – og vi bevæger os.
Det er dig, der ved, hvad vi skal tale om. Du er nemlig ekspert på dit liv. Ingen ved mere om dig – end dig. Sammen skaber vi et rum, hvor frihed, valg og ansvar for eget liv er centralt.
Når du er i terapi hos mig, skal du indstille dig på, at samtalerne er et fælles projekt – her er der ingen svar, metoder, tricks, tips eller rådgivning. Jeg faciliterer en proces, hvor du igennem beskrivelse og kropslig forankring genopdager din livsverden og finder dine egne svar.
Det er din eksistens – det er dig, der har svaret og ansvaret. Jeg bliver din velvillige, opmærksomme følgesvend. I fællesskab breder vi din livsverden ud, og du kommer tættere på, hvad der er vigtigt for dig, hvad der giver mening for dig, hvad du vil og hvordan du vil leve.
Erfaring
- Nyopstartet praksis
- 100+ samtaler
- Gruppeterapi v. Ungehuset
- 1000+ timers meditation
Uddannelse
- Psykoterapeut Studerende – 4 år – EDP INSTITUTTET
- Coach – Eksistentiel Praktiker – EDP INSTITUTTET
- Coach – Team Og Kompetence udvikling – UHREHØJE
- Meditant – v. NIELS LYNGSØ
Typiske udfordringer hos klienter
- Relationer til de nærmeste
- Manglende kontakt til følelsesliv
- Manglende retning, mening og motivation
- Dilemmaer
- Vigtige livsvalg
- Kriser
- Misbrug
PRISER
Priser på terapi
I forbindelse med afslutning af mit psykoterapi studie, tilbyder jeg samtaler til en lavere pris.
1 samtale: 200,-
3 samtaler: 550,-
ONLINE, WALK-and-TALK, eller i mit LOKALE



DET SIGER ANDRE
KONTAKT MIG
Stil et spørgsmål eller book en samtale